Grøn te
Grøn te er den ufermenterede eller mindre fermenterede variant af te. Den grønne farve kommer af, at bladene opvarmes forsigtigt efter plukningen for at stoppe den brunlige oxidationsproces. Grøn te indeholder flere aktive ingredienser og smagsstoffer, men mindre koffein og er mildere. Smagen spænder fra syrlig og græsagtig til fyldig.
Alt om grøn te
Grøn te:
Populær i Kina og Japan
Grøn te kan genkendes på den grønne bladfarve og den grøngule infusion. Kulturelt set er det en af de ældste teer, som hovedsageligt produceres og drikkes i de lande, hvor teen har sin oprindelse, såsom Kina, Korea og Japan. Her har den japanske teceremoni og "Gong Fu"-stilen udviklet særlige tilberedningsmetoder, der er tæt forbundet med disse landes kulturer.
Tebladenes grønne farve skyldes, at de opvarmes forsigtigt kort efter plukningen. Det stopper oxidationsprocesserne, som ellers ville gøre bladene brune og give dem en anden smag (se: sort te). Efter opvarmningen rulles eller æltes bladene for at frigøre cellejuicerne. De smagsstoffer og aktive ingredienser, de indeholder, opløses derefter i vandet, når teen trækker. Bladene bliver derefter ofte rullet eller presset i bestemte former - det frigiver også cellesafter fra bladets inderside, som senere overføres til infusionen. For kinesere og japanere begynder nydelsen af te traditionelt med et smukt formet blad - sortsnavne som "smukt buet øjenbryn" viser, hvor meget værdi der lægges i udseendet af de tørre blade.
For enhver smag
Smagsspektret af grøn te spænder fra syrlig og græsagtig til fyldig og marine noter, ofte forstærket af subtile røg- eller blomsteraromaer.
Japanske grønne teer som Sencha, Kabusecha og Gyokuro er de mest kendte her i landet. Japansk matcha-te er en specialitet, som f.eks. samova Star Dust, der bruges i teceremonien: Bladene, som er malet til et fint støv, piskes til skum med et bambuspiskeris og drikkes. De har normalt en græsagtig eller algeagtig smag, mens kinesiske grønne teer har tendens til at smage mere bittert og røget. Det skyldes de forskellige måder, hvorpå bladene opvarmes efter høsten: Japansk te dampes, mens kinesisk te normalt ristes over et træbål i en wok. De kinesiske grønne teer, som er mere kendte her i landet, er ofte aromatiseret - for eksempel med jasminblomster som vores Jasmine Green eller med mynte, som det "krudt", der danner grundlag for marokkanske teblandinger.
Til samovas grønne urtete-blandinger, som Team Spirit, Inner Light og Green Chill, har vi udvalgt særligt robuste grønne tesorter. Vi anbefaler at trække disse med kogende vand, så de æteriske olier og andre smags- og virkestoffer i urterne kan udvikle sig ordentligt.